f1-logo

Web Indkøb

       Forside        Moduloversigt
 

Projekt Plus

Projekt Plus er et tillægsmodul til Projekt og omfatter Finans, prisindlæsning og fakturaindlæsning. Projekt Plus er udviklet til håndværkere, der nemt og hurtigt vil have styr på økonomien.

Projekt Plus er udviklet med det ene formål at gøre styringen af projekter og sager så administrativt enkle som overhovedet muligt. Det betyder bl.a. mulighed for elektronisk indlæsning af faktura fra alle leverandører og et simpelt skærmbillede, hvor den enkelte projektansvarlig kan godkende egne faktura. Det betyder også en kompleks opsætning af prisgrupper, der kan optimere indtjeningen på den enkelte vare. Ligeledes er integrationen til Løn enkel uanset om det er regningsarbejder, projekter, akkorder eller intern tid.

 

I mange brancher, er det afgørende for at kunne give kunderne realistiske leveringsdatoer, at man ved, hvornår indkøbte varer kommer hjem.

Det kræver, at man dels indhenter leveringstider fra leverandørerne, dels indtaster dem på hver indkøbsordrelinie i C5.

Med web-indkøb og modulet til e-mailing af rekvisitioner, kan du flytte dette tidskrævende arbejde over til dine leverandører.

Samtidig bliver det nemmere at få priser på forespørgsler, du sender ud til leverandørerne.

Web-indkøb virker på den måde, at når du pr. e-mail sender en rekvisition til en leverandør, så lægges der en ”link” ned i e-mailen.

Når leverandøren åbner rekvisitionen, og klikker på linket, ledes han ind på en hjemmeside, der er koblet til din virksomheds C5 system.

Her kan han indtaste bekræftet leveringsdato, antal og pris.

Herefter overføres oplysningerne (efter din accept) automatisk til de relevante indkøbsordrer i C5.

Og dermed sparede du at skulle finde de relevante indkøbsordrer, og selv gå ind og indtaste de af leverandøren bekræftede oplysninger.