Lean – Effektivisér din virksomhed

Lean er egentlig bare sund fornuft sat i system – og fokus på, at alle arbejdsgange i jeres virksomhed kun er der, fordi de er nødvendige for at skabe værdi for jeres kunder. Lean projekter går ud på at finde og fjerne ”spild”, f.eks. arbejdsgange, der reelt er unødvendige eller uhensigtsmæssige, og på løbende at optimere arbejdsgange, fabrikslayout og kvalitet.

Konsulenterne hos Dansk Produktions IT er uddannet i lean, og kan hjælpe din virksomhed med at indføre de dele af lean, der giver størst effekt – og vel at mærke set i sammenhæng med virksomhedens IT system, der altid bør understøtte forbedringerne for naturligt at fastholde dem i det daglige arbejde.

Når man vil indføre Lean, gennemfører man typisk ét af nedenstående emner ad gangen. Man behøver ikke gennemføre dem alle. Man skal vælge dem, der vil give virksomheden den største effekt med mindst mulige indsats.

Lean billede

Værdistrømme:

Værdistrømme handler om at kortlægge, hvordan de vigtigste produkter ”kører gennem virksomheden”. Man følger helt enkelt udvalgte varer, fra første råvare ankommer til porten, hvad der sker, om varen ligger og venter før den bliver flyttet eller brugt, hvordan den bliver flyttet og hvor langt den skal flyttes. Man måler, hvor stor en del af en færdigvares gennemløb i produktionen, varen egentlig er under bearbejdning, og hvor meget tid den er under transport eller venter. Værdistrømsanalyser afslører næsten altid uhensigtsmæssigheder. Når analysen er gennemført, drøfter man, hvordan det optimale forløb kunne være. Ud fra dette gennemfører man de ændringer, der er nemmest at gennemføre, og som har den største effekt. Resultatet er kortere gennemløbstid, mindre lager og øget produktivitet.

Standarder:

Hvis flere medarbejdere udfører det samme arbejde, er det vigtigt at sikre, at det også udføres på samme måde. For ellers er det meget svært at identificere, hvordan det kan forbedres, og endnu sværere at implementere forbedringer.

Når man har lavet en værdistrømsanalyse, og ud fra denne har vedtaget en ny måde at gøre tingene på, skal alle gøre det på samme måde. Så kan man bedre løbende sammen drøfte mulige videre forbedringer, og gennemføre dem.

Takttid:

Takttid handler om kun at fremstille varer i den takt, kunderne bestiller dem, så produktionsapparatet ikke er optaget af at producere til sikkerhedslagre, når en kunde ringer med en hasteordre, og så man ikke binder unødvendige penge i lagre.

Varer må kun fremstilles, når der er ordrer på dem. Produktionen skal på en struktureret måde få besked, så første led i at lave varen automatisk ved, at nu er der behov for en vare, og så produktionen herefter selv styrer resten i fremstillingen af varen uden indblanding fra f.eks. en værkfører. Sidste er unødvendigt, og dermed spild.

Takttid er nemmere at indføre i serieproducerende virksomheder end ordreproducerende, fordi flowet er mere jævnt.

Ordreproducerende virksomheder vil finde meget stor hjælp i IT systemet Advanced Manufacturing, der automatisk styrer takttiden og automatisk kalder på varen i produktionen. Straks man modtager en kundeordre, opretter systemet en produktionsordre, der planlægges, og herefter automatisk sender besked ud på PC’ere i produktionen om, hvilke varer der skal fremstilles nu. Når medarbejderne melder ind via PC’erne, får planlægningen og administrationen automatisk besked om fremdriften. Her er der ingen, der spilder tid med at rende rundt med papirer og registrere forbrugte tider både på papir og bagefter i IT systemet.

SMED

SMED handler om at nedbringe op- og omstillingstid på maskiner, så man kan producere forskellige varer hurtigere og billigere.

I et SMED projekt analyserer man for hver maskine, hvad der sker, når en vare skal produceres. Hvor længe står maskinen stille uden at producere emner – og hvorfor. Og kunne man nedbringe stoptiden ved f.eks. at sørge for, at de værktøjer, der skal bruges, er til stede, at de varer, der skal køres står parat – og kan man ved ændring af arbejdsgangen nedbringe omstillingstiden. Skal man have nye programmer til maskinen, nye værktøjer, eller skal man overveje en helt ny maskine eller to af samme slags.

Efter analysen gennemfører man først de nemme og billige ændringer. Evt. udskift af maskiner overvejes som en langsigtet mulighed.

Jidoka (kvalitet)

Jidoka handler om, at alle i virksomheden skal tænke kvalitet i alt man gør, så man undgår fejl frem for at udbedre fejl. Sidste er altid dyrere end forebyggelse.

I et Jidoka projekt lærer man medarbejderne, hvordan de kan opdage fejl i tide, så de ikke når videre i processen.  Og man indfører normen, at det altid er bedre at stoppe et fejlbehæftet produkt end at lade det kører videre i produktionen og måske ud til kunden.

Man lærer at sætte fokus på at finde årsagen til fejlen og finde ændringer, der forebygger, at problemet sker igen.

TPM

Total Productive Maintenance handler om at lære maskinoperatører, hvordan de bedst muligt vedligeholder maskinerne, så man får færre nedbrud og stop, og så den samlede produktivitet dermed forbedres.

Man definerer for hver maskine, hvordan den skal vedligeholdes og hvor tit. Man foranstalter evt. uddannelse, så operatørerne bliver i stand til i videst mulige omfang selv at vedligeholde udstyret.

5S

5S er det lean element, flest virksomheder kender. 5S handler om at øge produktiviteten ved at skabe orden i værktøjer og på hvert arbejdssted, så man ikke skal bruge unødvendig tid på at rende rundt og lede efter f.eks. værktøjer, og så man ikke bliver forstyrret af irrelevante papirer og gamle reservedele, der ikke skal bruges.

I et 5S projekt gennemgår man hvert arbejdssted i virksomheden. Her sorterer man uvæsentlige ting væk, så det er nemmere at finde de væsentlige, man organiserer arbejdspladsen bedre, så værktøjerne er hvor man mest har brug for dem, man mærker af, hvor de for arbejdet nødvendige værktøjer skal befinde sig, og man lærer medarbejderne selvdisciplin i at fastholde orden og om muligt forbedre den.

Flowlayout

Jo hurtigere et produkt kan fremstilles uden fejl, jo bedre. I et flowlayout projekt har man fokus på, om måden arbejdet, lager og maskiner er organiseret på, er optimalt for at skabe det bedst mulige flow.

Et flowlayout projekt kræver, at man først har gennemført et takttidsprojekt, og at man er bevidst om, hvilke produkttyper, der produceres flest af.

Herefter omorganiserer man processerne, så der f.eks. bliver mindre transport fra operation til operation, og så et produkt, så snart det er færdigt på et arbejdscenter, straks overtages af det næste arbejdscenter – helst helt uden ventetid.

Man forsøger med andre ord at organisere sin produktion, så de produkttyper, virksomheden fremstiller flest af, kan kører igennem alle processer i virksomheden uden stop og uden mellemlagre.

Dette kan sagtens indebære, at man ikke altid udnytter maskinerne optimalt, men hellere producere i en jævn strøm end at skabe ubalance, fordi det skaber mellemlagre, ventetider og spildt fokus fra medarbejderne på de bunker af materialer, der står og venter foran maskinerne.

I et flowlayout projekt kan det vise sig nødvendigt at rykke rundt på maskiner, for at opnå ovenstående.

Kanban

Kanban er et ”signalsystem” mellem processerne i virksomheden om, at nu mangler der varer, der enten skal fremstilles eller indkøbes.

Formålet med Kanban er ikke at producere til lager, men at vente til behovet opstår. Kanban er reelt en støtte til styringen af produktionen i henhold til takttiden. Når en proces løber tør for en halvfabrikata fra en tidligere proces, dukker et kanban kort op, som signalerer, at nu skal processen før producere igen, så flowet holdes i gang.

I Advanced Manufacturing styres kanban helt automatisk – IT systemet kender alle ordrer og lagersitua-tionen af både råvarer og halvfabrikata og giver automatisk besked til den proces, der skal i gang med at fremstille varer, om at starte.

Kaizen

Kaizen handler om at skabe en kultur i virksomheden om at skabe løbende forbedringer – hele tiden, og på alle niveauer!

I et kaizen projekt starter man med topledelsen, der skal forstå nødvendigheden af løbende at ”vende hver en sten”, for at blive mere effektiv, og løbende at forbedre for at holde sig ajour med kundernes ændrede behov. Topledelsen skal afsætte og allokere de nødvendige ressourcer for at få kaizen i gang.

Mellemlederne eller driftslederne skal også forstå nødvendigheden af løbende forbedringer, og de skal motivere medarbejderne til at komme med forslag til forbedringer. De sætter idégenereringen i system, og følge op på den sammen med medarbejderne.

Medarbejderne bibringes også forståelse af nødvendigheden af, at de hele tiden tænker i mulige forbedringer. Det er dem, der har fingeren på pulsen og oplever problemerne – så de skal motiveres til hele tiden at komme med forslag til forbedringer – og beskrive problemområder.

Det hele organiseres i hyppige tavlemøder, hvor indkomne forslag gennemgås, prioriteres og sættes i gang efter hvor stor effekt de har, og hvor meget de kræver at gennemføre.

Kaizen er konstant forbedring af konkurrenceevnen, ofte for små midler, og derfor særdeles vigtigt.

Dynamics1
DP_IT_transperant

Dansk Produktions IT

Løsninger til øget produktivitet og bedre overblik

Lean

logo2